Værktøjer

Her finder du en lang række værktøjer som kan gavne dig i din have, naturforståelse, artsbestemmelse og andet natur relateret.

Alle værktøjer er nogle jeg selv bruger eller har brugt, og gavnet mig med meget naturviden.

Arter.dk

Arter.dk er en dansk hjemmeside og et fællesskab, hvor alle kan være med til at finde, registrere og bestemme arter. Samtidig kan du hente inspiration til naturoplevelser og få viden om Danmarks store artsrigdom.

Arter kan du slå enhver dansk art op og finde vigtig information om, hvor i landet den forekommer, og hvornår på året den er nemmest selv at finde. Alle arter har desuden en status, som viser, hvor sårbare de er i landskabet.

Du kan zoome ind på Danmarkskortet og se, hvilke arter andre har observeret i netop dit lokalområde. Derudover har du mulighed for selv at indberette spændende arter, du finder i haven, på ture eller i nærområdet.

Alle indberetninger fra brugerne indgår i en vigtig national database, som bruges aktivt i forskningen i Danmarks planter, insekter, fugle og dyr.

Arter findes også som en gratis app til mobiltelefonen, så du nemt kan slå arter op og registrere fund, mens du er ude i naturen.

Jeg bruger selv Arter til at indberette fund af både planter, insekter, fugle og andre dyr. Jeg bruger den også til at tjekke, om arter er hjemmehørende, og hvilken status de har. Det gør mig ekstra glad, når en sårbar, truet eller fredet art pludselig dukker op i haven.

Link til hjemmesiden - www.arter.dk

Merlin Bird ID

Denne app er perfekt til enhver som ønsker at identificere og blive med til at genkende fugle. Appen er gratis og er super simpel at bruge. Appen er desværre kun på engelsk pt.

  • Med en enkelt klik i appen, begynder telefonen at lytte efter fugle. Den kan endda opfange flere fugle på samme tid. Når du er færdig stopper du bare lytningen, og kan klikke dig ind på de fugle den fandt. Efter min egen erfaring rammer den plet hver gang.

  • Der er en søge funktion hvor du kan søge på fugle navne for at få informationer om dem.

  • Du kan gemme dine fund så du nemt kan have et register for alle de fugle du har fundet op til nu.